Program
Allan Folmer

2019:

Hent program som pdf

 

Fredag eftermiddag og lørdag eftermiddag er der gratis adgang i Aarestrups gårdhave.

 

Du sikrer dig billet til de øvrige arrangementer ved at KLIKKE HER eller under de enkelte betalingskoncerter.

 

FREDAG den 14. juni 2019

GRATIS ADGANG

Aarestrups Hus - i gårdhaven, Adelgade 80, Nysted

 

14.00-15.oo

Officiel åbning

Arrangør Peter Abrahamsen byder velkommen

Åbningstale

  

15.00-16.00

Norrøn 

Norrøn består af de tre musikere Anja Præst på basklarinet, Nina Veng på tværfløjte og Louise Vangsgaard på violin. 

De tre kvinder spiller efter konceptet: ”Den eneste aftale er, at der ikke er nogen aftale”. Det betyder, at der ikke er nogen planlagte arrangementer: Musikken opstår derimod i nuet ud fra en melodi. 

 

16.00-17.00

Halfdanskerne

Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold synger og spiller sange med tekster af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og andre danske digtere, arrangeret og fortolket af de tre dygtige musikere og fremført i et underholdende, morsomt og energisk show, man aldrig har set magen til i dansk visemusik

---

19.30, i Aarestrups mindestuer, Adelgade 80, Nysted

Peter Abrahamsen synger Nis Petersen i Aarestrups stuer

Peter Abrahamsen har sat musik til forfatteren og lyrikeren Nis Petersen, som skrev en lang række digte inden sin alt for tidlige død i 1943.
Du får lejlighed til at høre de helt nye sange denne aften.
Peter Abrahamsen er trådt til i stedet for Peter Poulsen, som har meldt forfald på grund af brækket ben.

Pris : 150 Kroner

Bestil plads her 

---

 

Lørdag den 15. juni, Nysted Bibliotek, 12.00, Adelgade 11, Nysted

 

Frokostsalon med årets prismodtager af Aarestrupmedaljen, lyrikeren Mette Moestrup.

Oplev den prisvindende forfatter, når hun læser højt og fortæller om sit forfatterskab. Hun har udgivet fire digtsamlinger, en kortroman og bogen Frit flet, der er skrevet i samarbejde med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. Hun har modtaget et væld af priser, og hendes forfatterskab er udgivet i flere lande. Hør hende læse op og fortælle om sit forfatterskab, når hun lægger vejen forbi biblioteket. Pris 75.- kroner for en let frokost

Du skal bestille entre og frokost her og inden den 12. juni.

 

 

Lørdag den 15. juni, i gårdhaven, Adelgade 80

GRATIS ADGANG 14.00-17.00


Kl 14.00-14.25

MATTHIAS OFFNER på Didgeridoo
Vi åbner eftermiddagsprogrammet ret utraditionelt med den tyske didgeridoo-musiker Matthias Offner, der spiller på sin egen udgave af det australske instrument. Matthias gæsteoptræder ved Lyrik- og visefestivalen, idet han er deltager i kulturarrangementet BæltKunst, som finder sted i Nysted samtidig med festivalen.


Kl 14.30-15.30

RAGNA EA og PER NIELSEN

Eftermiddagen fortæstter med sangerinden Ragna Ea, som er opvokset på Lolland. Med sig tager hun guitaristen Per Nielsen. I et nordisk klangunivers med klaver og guitar synger de poetisk visesang og indbyder med sangene til en eftertænksom stund, hvor sjælen indstilles på at lytte


kl 15.45- 16.45

HJERTEBARN
Christian Deichmann, Mads Lundahl Kristensen og Signe Ane Andersen.

De spiller folk og let jazzede viser, og Christian byder på en ny måde nærmest at recitere fiktive, personlige breve, der bliver knyttet til minimalistiske melodier.


---

 

19.30 - 22.30

Festaften i Nysted Bio , Jernbanegade 7, Nysted

Troubadouren Thomas Kjellerup

 

Når dørene åbnes til Nysted Bio lørdag aften den 15. juni klokken 19.30, er det til en "helaftensforestilling".

I år bliver der ingen spisning i pausen, men alene musik og sang med Troubadouren Thomas Kjellerup.

Thomas Kjellerup spiller to sæt, bl.a. numre fra sin seneste CD "Høstfest", hvor der også meget passende er en udgave af Emil Aarestrups "Angst".

Bestil her - Pris 180 kroner for hele aftenen

 

---

 

Søndag den 16. juni

Nysted Bio kl 15.00, Jernbanegade 7, Nysted

Eftermiddagsmatiné  med operasangerinden Sofie Elkjær Jensen og
Ensemble Storstrøm


Ensemble Storstrøm kommer og glæder os med et festligt og sommerligt operaprogram. Solisten er den unge fremadstormende sopran Sofie Elkjær Jensen, som vil synge kendte numre fra opera- og operetterepertoiret. 
Bestil her - pris: 175 kroner


Hent program som pdf

 

Tak til hovedsponsorer og støtter i 2019: Guldborgsund Kommune, Thorkild Høeghs Mindelegat og SNs Kultur- og Erhvervsfond, Simon Spies fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond,  Frantz Hoffmanns Mindelegat, samt Nysted Bibliotek.


Thorkild Høeghs

Mindelegat